Forside
Videnskabelige undersøgelser
Te og koffein
Te og graviditet
Te som slankemiddel
Sort te contra grøn te
Te og flavonoider
Te og antioxidanter
Te og kræft
Hjertekarsundhed
Flavonoider i Danmark
To nye forsøg indikerer, at te er en fornuftig drik til personer, der ønsker at tabe sig. Te indeholder ingen kalorier og giver væske, der er vigtig, når man vil tabe sig. Dulloo m.fl. (1999) viste i et klinisk forsøg, at ekstrakt af grøn te øger døgnenergiomsætningen og fedtforbrændingen hos mennesker. På den måde kan te måske sætte gang i stofskiftet, så overvægtige får lettere ved at tabe sig.
Den aktive behandling i forsøget bestod af et ekstrakt af grøn te med højt indhold af catechiner og koffein. 10 raske mænd skulle i tilfældig rækkefølge gennemføre 3 behandlinger: (1) te-ekstrakt, (2) koffein og (3) placebo, som de indtog ved morgenmaden, frokosten og aftensmaden. Sammenlignet med placebo bevirkede teekstrakten en stigning på 4% i døgnenergiomsætningen samtidig med, at fedtforbrændingen steg. Urinudskillelsen af stresshormoner var højere ved behandlingen med teekstrakt, hvilket tyder på, at effekten på stofskiftet skyldes øget aktivitet i det sympatiske nervesystem.
Behandling med koffein i samme dosis som i teekstrakten havde ingen effekt på stofskiftet. Forskerne konkluderer, at teekstrakt øger stofskiftet og fedtforbrændingen mere, end hvad der kunne forventes ud fra koffeinindholdet alene. Sort te indeholder ligesom det anvendte teekstrakt også catechiner og koffein.
Dyreforsøg af Han m.fl. (1999) tyder på, at te også kan slanke via andre mekanismer. I forsøget havde man fedet en flok mus op med en fedtrig kost. Derefter skulle halvdelen af musene drikke oolong te (en mellemting mellem sort og grøn te, dvs. en te som er iltet i kortere tid end sort te) i en periode på 10 uger, mens de fortsatte med at spise fed mad. Undersøgelsen viste, at te øgede frisætningen af fedt fra fedtcellerne og samtidig hæmmede aktiviteten af fedtspaltende enzymer i fordøjelseskanalen. Te kan på den måde både øge frisætningen af fedt fra fedtdepoterne og samtidig hæmme optagelsen af fedt fra maden. I hvert fald hos mus.