Forside
Videnskabelige undersøgelser
Te og koffein
Te og graviditet
Te som slankemiddel
Sort te contra grøn te
Te og flavonoider
Te og antioxidanter
Te og kræft
Hjertekarsundhed
Blodpropper
Effekt af flavonoider
Flavonoider i Danmark
Personer, der drak mindst 1 kop te om dagen, havde 44% lavere risiko for blodprop i hjertet.
Thelle (1995) konkluderer på baggrund af en gennemgang af observerende undersøgelser, at te er forbundet med lavere risiko for hjertekarsygdomme. Også nyere, observerende undersøgelser underbygger denne konklusion. Sesso m.fl. (1999) viste, at personer, der drak mindst 1 kop te om dagen, havde 44% lavere risiko for blodpropper i hjertet sammenlignet med personer, der ikke drak te.
Et hollandsk studie (Geleijnse m.fl. 1999) fulgte en gruppe på 3.454 mænd og kvinder på 55 år og derover i 2-3 år. Deltagernes kostvaner blev undersøgt ved starten. Efter 2-3 år målte man graden af forkalkning i blodkarrene. Sammenhængene mellem tedrikning og åreforkalkning blev justeret for alder, køn, vægt (Body Mass Index), rygning, uddannelsesniveau, alkohol, kaffe, kosttilskud, fedtindtag og totalt energiindtag.
Den samlede analyse viste en betydelig beskyttende effekt af tedrikning på udviklingen af åreforkalkning. Personer, der drak 125-250 ml te pr. dag, havde 46% lavere risiko for alvorlig åreforkalkning sammenlignet med gruppen som gennemsnit. De, der havde det største forbrug af te (over 500 ml eller 4 kopper pr. dag), havde den laveste risiko for alvorlig åreforkalkning: 69% lavere risiko end gruppen som gennemsnit. Undersøgelsen viste også, at sammenhængene var stærkere hos kvinder end hos mænd.Forfatterne konkluderer, at te muligvis beskytter mod blodpropper i hjertet.