VELKOMMEN TIL TEENS FARVERIGE OG FORUNDERLIGE VERDEN...

 

Tekulturen i Danmark blomstrer i disse år. Danskerne har for alvor fået øjnene op for teens alsidighed og særlige egenskaber, og der fokuseres i stigende grad på kvalitet, sundhed og økologi. Samtidigt gemmer teens univers på mange inspirerende og lærerige fortællinger. Samt interessant fakta, som til sammen gør emnet velegnet til undervisning.

Terådet i Danmark har bl.a. på baggrund af dette taget initiativ til at udarbejde et helt nyt og meget sanseligt undervisningsmateriale om te kaldet TEBOGEN. 

Undervisningsmaterialet har til formål at give eleverne forståelse for teens geografiske ophav, teens dramatiske og brogede historie, samt den biologiske proces som teen gennemgår, inden den lander dampende og velsmagende i koppen.

Ved hjælp af menuen i venstre side vil du kunne finde yderligere information omkring undervisningsmaterialet og kunne downloade det gratis.

Terådet ønsker god fornøjelse...